Bryllupsrejser
Du er her : Forbered rejsen > Bryllupsrejser
| Bora Bora Lagoon Resort | J. Sekkaki | J. Sekkaki |
Man forbinder ofte bryllupsrejser med eksotiske rejser langt væk fra den forjagede og fortravlede hverdag til fjerne og ukendte lande, hvor det eneste, man skal tænke på, er at være noget for hinanden.
Straks ved ankomsten til Tahiti-Faa’a-lufthavnen er der romantik i luften. Lige fra den berusende duft af Tahiti-gardenierne, som de nyankomne modtager som velkomst og opfordres til at sætte bag øret, til de smukke landskaber, glæden ved et katamarankrydstogt ved solnedgang eller en kærligheds
Den blide passatvinds leg med håret, de sensuelle landskaber og romantiske bungalows ude i vandet med de nonchalante øer som baggrund er en perfekt ramme for nygiftes første dage sammen.
Er man ikke længere nygift, kan man benytte sig af muligheden for at forny sit ægteskabsløfte og genfinde gnisten. At fejre mange års lykkeligt ægteskab med en overdådig fest i en traditionel, polynesisk landsby er et uforglemmeligt kærlighedsbevis.
