Øerne
Du er her : De polynesiske øer > Øerne
Hvordan er øerne opstået?
De polynesiske øer opstod efter en række kæmpemæssige undersøiske vulkanudbrud. De består af fem øgrupper, som alle strækker sig fra sydøst mod nordvest. Deres vidt forskellige landskaber er kendt verden over, og det er netop takket være denne mangfoldighed, at Selskabsøerne, Tuamotu-øerne, Gambier-øerne, Marquesas-øerne og Austral-øerne er blevet så berømte.
Fransk Polynesien med dets 118 øer, hvoraf kun de 67 er beboede, ligger i hjertet af Stillehavet. De er strøet ud over et område på 5,5 millioner km2, medens deres samlede areal er på kun 3.521 km2. Den største, Tahiti, udgør alene en tredjedel af dette areal.
Derimod strækker lagunerne sig over hele 12.800 km² og tæller 2.000 km rev. De byder på et farverigt og fascinerende univers med hundredvis af fiskearter, skal- og krebsdyr, søpindsvin, søstjerner, søpølser og alger...
Hvordan er de høje øer opstået?
Oprindeligt fandtes der en såkaldt hot spot under jordskorpen.Dette punkt udviklede sig med regelmæssige mellemrum på flere millioner år til en ny vulkan, som til sidst brød op gennem havoverfladen. Efter at vulkanen var udslukt, blev den til en såkaldt høj ø. I samme takt som Stillehavets bund forskyder sig mod nordvest med 10 cm pr. år, flytter øerne sig - med den ældste forrest - på række efter hinanden. Havdybden mellem øerne når helt ned i 4.000 meters dybde.
Øernes bjergrelief er meget markant, og nogle af dem er omgivet af en lagune.
Øer med lagune og koralrev
Foruden den rigdom, der findes i lagunens privilegerede vandmiljø, beskytter koralrevet øen mod havets kræfter.
Høje øer uden lagune
Marquesas-, Makatea- og Rurutu-øerne hører til denne kategori. Her slår havet ind mod kysten, der efterhånden formes til en klint. I bugterne med dybt vand kan der anlægges havne for skibe med stor dybgang.
Hvordan er atollerne opstået?
Den høje, meget tunge vulkanø er i løbet af flere tusinde år sunket længere og længere ned under sin egen vægt. Med tiden er den blevet eroderet af vind og regn, og samtidig er det omgivende koralrev vokset. Jo længere øen synker ned, jo større bliver lagunen. Når de sidste spor af den nedsunkne vulkan er forsvundet, vil øen leve videre som en atol. Atollen er den koralring, der omgiver lagunen, og hvorpå der opstår små sandøer kaldet ”motuer”. Atollerne er det sidste trin i denne udvikling. De er op til 10 millioner år gamle og udgør de ældste øer.
Der findes et meget stort antal atoller i Fransk Polynesien (ca. 80). Selv om de har vidt forskellige former – nogle har f.eks. indløb, andre ikke - har de flere træk til fælles. De er alle mere eller mindre cirkelformede med en stejl, udvendig kant, som bølgerne slår ind imod. Det er på denne kant, de koralformationer vokser, som atollen er opstået af. Ind mod lagunen er der efterhånden opstået smukke strande med kokospalmer.
Øen
For de lokale, Maohierne, var en ø en slags havvæsen, der ikke var stabilt gennem længere tid, Maohierne var simpelthen ude på en sejltur under kommando af mændene i stammen og præsterne. Øen eksisterede ikke uden for det samfund, der beboede den.
|
|
|
|
Forrige side
Se vores film
Drømme, afslapning og fornemmelsen af at være i en anden verden" - dette er nøgleordene for denne 4- minutter lange film om mangfoldigheden på vores øer, som er tilgængelig på vores hjemmeside.
Se filmen.
