Oplev Fransk Polynesien

Tahitiperlen

Et symbol på skønhed og elegance

Du er her : Oplev Fransk Polynesien > Tahitiperlen

Gennem årtusinder har man i Fransk Polynesiens azurblå laguner kunnet finde et af naturens største undere. Polynesierne kalder den ”Parau” eller ”blade af sten”, denne musling som fostrer den mest kostbare og sjældne af alle juveler: Den sagnomspundne sorte perle.

 

Tahitiperlen er ikke længere blot en myte, men har de sidste 40 år været et af hverdagens mirakler, og Fransk Polynesien har indrettet hele sin livsrytme efter perleproduktionen. Det mirakuløse ved Tahitis kulturperle er, at mennesket er blevet den vigtigste faktor i fremstillingen af denne sorte juvel.

 

Tahitiperlen er anerkendt på verdensmarkedet af den internationale guldsmedesammenslutning (CIBJO), som har givet perlen det gyldne stempel. Den er desuden anerkendt af Gemological Institute of America, der har ægthedsgodkendt dens naturlige farver og mangfoldige nuancer.

 

Tahitiperlen er både symbol på tidløs elegance og raffinement, på sensualitet og kærlighed til det eksotiske samt på selvsikkerhed. Såvel berømtheder som modeverdenens ikoner har ladet sig forføre af perlen med den mystiske aura og moderne skønhed.

 

Designere som Jean Paul Gaultier, Karl Lagerfeld, Alexander McQueen og mange andre har taget perlen til sig og indarbejdet den i deres kollektioner.

Den bæres også af filmstjerner som Kate Moss, Jerry Hall, Sharon Stone, Liz Taylor, Joan Collins

og mange andre.

Den sorte perle har en tidløs tiltrækningskraft, der altid har været forbundet med erotik, ungdom og åndelig og seksuel harmoni, en tiltrækningskraft, der er hævet over modeluner og begreber som aktualitet, nutid, fortid og fremtid.

Ren, uberørt og uforanderlig øser den sin kraft fra havet. Dens stille skønhed giver en indre ro, og dens blege skær understreges af en farveintensitet og en dyb, indre glans.


Tahitiperlen har et helt enestående farvespektrum, der spænder fra meget mørk grå, næsten sort, til en lysende rosa med udsøgte nuancer af ”fluevingefarve”, ”auberginepurpur” og marineblå.

 

I dag er det at bære perler langt mere end blot det at bære et forførende smykke. Vores moderne, stressede liv har blot givet yderligere grobund for Tahitiperlens uimodståelige tiltrækningskraft.

 

Den opfylder mere end nogensinde et ønske om at rense og forny krop og sjæl - som vanddråber på huden, når den er skoldet af solen, eller som champagnedråber på moden frugt.

 

At bære Tahitiperler er tegn på, at man har karisma! De er lavet til den mystiske, yndefulde og charmerende kvinde, der behændigt forstår at skjule sine følelser. En overraskende kvinde, der ikke lader sig byde hvad som helst. Tahitiperler forfører med deres diskrete skønhed og uimodståelige tiltrækningskraft.

Hoteller, pensioner, aktiviteter

Vælg en ø og en aktivitet




Temps d'exécution du script : 4.89878606796 secondes