Flora
Blomster og planter: en ren farveeksplosion
Du er her : Oplev Fransk Polynesien > Flora

T. Mc Kenna L. Guillou T. Mc Kenna
De nye øer, der var opstået i hjertet af det sydlige Stillehav, gav ikke de første plantearter mange chancer for at brede sig på den hårde vulkangrund.Derfor var den første flora ret beskeden.Senere udviklede importerede arter sig gradvist og tilpassede sig efterhånden det specielle miljø på øerne.
Tahiti og de høje øer er også kendt for deres frodige, tropiske planteliv, der altid fascinerer den besøgende. Parker og botaniske haver (se beskrivelserne af Tahiti, Moorea, Huahine, Tahaa og Ua Huka) lokker med spændende opdagelsesrejser gennem et usædvanlig rigt og mangfoldigt planteliv.
Planter til mange formål
Under de forskellige indvandringsbølger har mennesket medbragt mange såkaldte ”traditionelle” nytteplanter, der kunne anvendes til produktion af fødevarer, tekstiler og medicin. De første maorier, der slog sig ned på de polynesiske øer, medbragte de første eksemplarer af spiselige planter så som kokosnød, mape (tahitiansk kastanje), uru og yams, der stammede fra Indonesien, men også sukkerrør, banantræer og mombinblommetræer fulgte med…
De første missionærer medbragte endnu andre nytteplanter (tamarindetræer, citrontræer, mangotræer, avocado og vanille …) og prydblomster, som bortset fra ”pua” og ”tiare Tahiti” alle er blevet indført udefra. Den polynesiske receptsamling, der er baseret på plantemedicin, indeholder mange “raau” (lægemidler), der stadig overleveres fra generation til generation. I den traditionelle polynesiske arkitektur bruges visse arter stadig i stor udstrækning som byggematerialer (bambuskonstruktioner, kokosstammer, tagbeklædninger af flettede kokos- eller skruepalmeblade …).
På de høje øer finder man ca. 1.000 forskellige arter, og på de lave øer (atollerne), der er påvirket af vind og havgus, finder man kun ca. 100, hvoraf de mest almindelige er tou, kokospalme, fara (skruepalme), noni og miki miki …
På de bjergrige øer fordeler vegetationen sig i forskellige højder og i forhold til, hvor meget vind, sol og nedbør, der kommer de forskellige steder. På kystsletten vokser der kokospalmelunde og forskellige træarter (jerntræer, frangipani, mangotræer, tamanu ...). I dalene finder man et varieret planteliv på grund af de mange kulturplanter og den hyppige vanding. Herudover er plateauer og bjergtinder rige på egne arter (bregnetræer og mange andre egnstypiske buske).
En livsstil med blomster
Blomster er en vigtig del af den polynesiske kultur og polynesiernes liv. Så snart man ankommer til lufthavnen, modtages man med farverige, velduftende blomsterkranse. Tidligere var det desuden skik og brug, at man forærede rejsende, der forlod Polynesien, en blomsterkrans for at ønske dem held og lykke. På grund af risikoen for at overføre plantesygdomme har man erstattet blomsterkransene med kæder af muslingeskaller.
Blomsterne er udtryk for fest, glæde og livsnydelse. I udkanten af markedet i Papeete sidder mødrene og fremstiller blomsterkranse, som polynesierne bærer ved særlige lejligheder som f.eks. bryllupper, men også bare når de tilbringer en aften sammen med gode venner.
Blomsterne har givet anledning til adskillige myter. ”Tiare maohi”, der i dag kaldes ”tiare Tahiti” for at adskille den fra ordet ”tiare”, der betyder ”blomst” i al almindelighed, skulle være af skabt af guden Atea med hjælp fra skønhedens gudinde Tane. På de polynesiske forfædres tid var det kun konger og prinser, der måtte plukke den hellige blomst. Senerehen blev blomsten kun brugt som kærlighedssymbol. Ved polynesiske bryllupper skulle de nygiftes hus og seng være dækket med et blomstertæppe i en måned. Blomsternes duft skulle hjælpe det unge par til få fat i guden Ateas hemmelige opskrift på den fuldkomne nydelse. I vore dage indgår “tiare Tahiti” som en del af de unge tahitianernes flirt med hinanden. En blomst ved venstre øre betyder, at man allerede har givet sit hjerte væk, en blomst ved højre øre betyder, at det stadig kan erobres.
