Portræt
Du er her : Oplev Fransk Polynesien > Portræt
| Raymond Sahuquet | C. Flipo | Raymond Sahuquet |
Tahiti og de omkringliggende øer ligger ca. 20.000 km fra Danmark. De strækker sig over et havområde på 4 millioner km2, hvilket svarer til hele Europa.
Områdets samlede landareal er på 4.000 km2 og består af 118 øer fordelt på 5 øgrupper (Selskabsøerne, Tuamotu-øerne, Gambier-øerne, Marquesas-øerne og Austral-øerne). Tahiti, der hører til Selskabsøerne, ligger på 17°32 sydlig bredde og 149°34 vestlig længde mellem Californien (6.200 km) og Australien (5.700 km). Afstanden til henholdsvis Tokyo og Santiago de Chile er på henholdsvis 8.800 km og 8.000 km.
Høje vulkanøer og atoller
Selv om Fransk Polynesien har status som oversøisk besiddelse og hører under Frankrig, er det som regel kun de sagnomspundne øer Tahiti (der er en af Windward-øerne i øgruppen Selskabsøerne) og Bora Bora, der er kendt af det brede publikum. Hver øgruppe har imidlertid sine særlige kendetegn, som hænger sammen med dens geografiske placering (Marquesas-øerne, der ligger på 5-10° sydlig bredde, er de nordligste, Gambier-øerne, der ligger på den sydlige vendekreds, er de sydligste) eller med, hvorvidt den består af høje vulkanøer (Selskabsøerne, Marquesas-øerne og Austral-øerne, i alt 35 øer) eller af atoller (Tuamotu- og Gambier-øerne, i alt 83 atoller).
Den høje ø Tahiti med hovedstaden Papeete er den største (mere end 1.000 km2) og tættest befolkede (127.000 indbyggere).
I hjertet af Stillehavet
Dette kæmpemæssige område forekommer alligevel næsten uanseligt, som det ligger helt afsondret midt i Stillehavet. Hvis man kigger på en globus, kan man se, at der ikke ligger nogen kontinenter i nærheden. Australien, der ligger 5.700 km væk, er det kontinent, der ligger tættest på, og Europa ligger næsten på den modsatte side af jordkloden, 17.000 km væk. Som stjernestøv langt fra de store, økonomiske og politiske poler er Tahiti og de omkringliggende øer først og fremmest kendetegnet ved deres afsides beliggenhed. Mange af øerne har nogle få hundrede, andre kun en snes indbyggere, og omkring 40 af øerne er ubeboede.
Den fjerne beliggenhed og det velbevarede miljø har vist sig at indeholde et stort turistmæssigt potentiale, når det gælder eksotiske drømmerejser. I øvrigt er ny teknologi (internet, satellit-TV …) i stadig højere grand med til at forbinde Tahiti og de omkringliggende øer med resten af verden. Infrastrukturen på sundheds- og skoleområdet, transportsystemet og udbredelsen af varige forbrugsgoder (biler, IT, hårde hvidevarer ...) gør det tilsyneladende isolerede område til et af de mest moderne i det sydlige Stillehav.
Øen
For de oprindelige polynesiere kunne en ø sammenlignes med et havvæsen. For dem var en ø blot et midlertidigt sted at være, de betragtede den som en simpel redningsbåd under mændenes og præsternes kommando. Den eksisterede ikke uden for det samfund, der beboede den.
Den store verden
For de oprindelige polynesiere var verden udenfor synonym med noget enestående og ejendommeligt, den var gudernes og de dødes bolig. De kendte den gennem præsterne som et sted, hvor man ikke færdedes for at opleve, men for at erkende, og hvor de største farer var af åndelig og ikke materiel art. At rejse havde altid det formål, at man skulle forsone sig med de lokale guder.
Den polynesiske trekant
Trekanten omfatter de øer i Stillehavet, der efterhånden blev befolket af polynesiske søfarere: Marquesas-øerne, Hawaii, Påskeøen og New Zealand. Disse befolkninger havde de samme sproglige og kulturelle rødder, de samme traditioner og kulinariske skikke og den samme mytologi. Marquesas-øerne var den første øgruppe, der blev befolket af polynesiere i det 3. århundrede efter Kristus. De første beboere på Hawaii (4.500 km nord for Tahiti) skulle således være indbyggere fra Marquesas-øerne, som sejlede efter stjernerne og endte med at lægge til her mellem år 500 og 800 efter Kristus. De nåede senere til det amerikanske kontinent, hvilket markerede afslutningen på deres udforskning af det østlige Stillehav. På tilbagevejen opdagede de New Zealand (ca. år 800), som de gav navnet ”Aotearoa” (Landet med den lange, hvide sky). Endelig befolkede de Påskeøen (Rapa Nui), der ligger 4.000 km sydøst for Marquesas-øerne.
